Om Susanna Schmidt
www.mentaline.com/da/susannaschmidt/
- Har du høje forventninger til dig selv?
- Føler du, at du har svært med at slå til i rollen som mor?
- Har du konstant dårlig samvittighed eller neg. tanker om dit barn?
Hvis du har svaret ja til et eller flere af spørgsmålene, kan jeg hjælpe dig!
Hvis du tør og har lyst til at at være helt ærlig med dig selv, at kigge grundigt på dig selv og dit liv, samt tage ansvaret for din egen lykke, så kan du opnå alt, du drømmer om!
Jeg er selvstændig coach og foredragsholder, specialiseret i coaching af gravide og mødre, samt trivsel i moderskab. Jeg hjælper dig, som kommende eller nuværende mor, med at afstemme dine forventninger i forhold til moderrollen og gøre op med moderskabets myter og tabuer.
Et eksempel på myter er myten om “Den gode mor”, som altid skal være tålmodig, anerkendende, altid sætte sine egne behov til sidst, have styr på alting og aldrig blive stresset, selv trods meget lidt søvn. Tabuer kan fx være tabubelagte følelser og tanker overfor dit barn, som kan være svære at acceptere og som føles forbudte, fordi de er mindre positive og kærlige. Måske er du plaget af følelser af frustration eller vrede mod dit barn eller dig selv.
Måske oplever du, at der er utrolig mange bud i medierne, bøger og endda i din omgangskreds på, hvordan “man” er mor. Disse plus dine egne forventninger og idealer, kan måske få dig til at tro, at du skal være et perfekt mor. Sådan er det ikke! Det perfekte er altid uopnåeligt og at stræbe efter det kan derfor føre til frustration, dårlig samvittighed eller nedtrykthed.
Jeg hjælper dig blive rustet til den kæmpe omvæltning, det er at få et barn, for at du finder dit eget ståsted og selvværd som mor. Jeg giver dig redskaber til at definere din moderrolle og trives i dit modersskab. Dermed at komme af med den evige dårlige samvittighed, som så mange af os mødre kender. Jeg hjælper dig med at gøre det overskueligt og sjovt at være mor!
Jeg er uddannet Life- og Businesscoach fra Manning Inspire og er også uddannet pædagog. Jeg har mange års erfaring i bl.a. forældresamtaler, som omhandler børns udvikling og hvordan forældre kan gøre i samspillet med deres børn. Jeg har coachet mange mødre på negative mønstre omkring deres moderskab.
Først og fremmest er jeg en mor, der på egen krop har prøvet, hvad det kan betyde, hvis man forventer for meget af sig selv, mangler selvværd som mor og dermed ikke trives i den nye rolle.
Efter jeg fik mit første barn, fik jeg en meget svær fødselsdepression. Ved hjælp af utroligt hårdt arbejde og masser af hjælp udefra, kom jeg ud på den anden side stærkere, klogere på livet og lykkeligere end nogensinde før. Min mission i livet er nu at gøre en indsats, for at andre kvinder ikke behøver at opleve, hvad jeg gjorde, men at de i stedet kan opleve modersskab som ligeså sjovt og givende, som det i virkeligheden er!
Jeg bor i Bjæverskov tæt på Køge, hvor jeg har kontor. Jeg coacher også over Skype. I særlige situationer har jeg også mulighed for at komme hos dig.
Via nedenstående kalender kan du bestille den tid der passer dig, betaling foregår nemt og bekvemt med betalingskort. Betalingen trækkes ikke fra din konto før sessionen er afholdt og du kan ændre eller annullere din booking op til 24 timer før start hvis du skulle blive forhindret.
Du kan ligeledes booke en indledende gratis samtale, hvor får du lejlighed til at høre om, hvilke muligheder et forløb kan give dig. Desuden aftaler vi her nærmere, hvordan forløbet skal være.