Om Søren Lund
www.mentaline.com/da/soerenlund/
Jeg arbejder i individuelle sessioner med stress, depression og angst. Der tilbydes individuelle samtaler, hvor de første samtaler handler om at skabe overblik over hvilken situation du befinder dig i, og hvor de efterfølgende samtaler vil have fokus på erkendelse, samt forståelse af symptomer og konsekvenser af en personlig krise, eksempelvis i forbindelse med angst, depression eller stress som følge af én eller flere livsbelastende omstændigheder af kortere eller længere varighed.
Ingen mennesker er ens, og derfor er det vigtigt at du føler dig mødt lige præcis som DU er i den psykoterapeutiske samtale. Det er dig, der bestemmer hvad du har lyst til at fortælle om din tilværelse – og måske tager det nogen tid/samtaler at komme frem til kernen af det der virkelig er svært.
Dernæst målrettes et behandlingsforløb med henblik på, hvordan du i fællesskab med psykologen, samt efterfølgende på egen hånd, kan forbedre din situation og opnå større glæde og tilfredshed. Alt afhængig af din personlighed, samt problemets karakter og omfang, anvendes metoder, som er til størst gavn for dig.
Angst behandling:
I behandlingen af angst arbejder vi med angstens anatomi, de fysiske symptomer og psykologien bagved angsten, samt forskellen mellem normal angst og patologisk angst. Vi planlægger også hjemmeopgaver samt praktiske redskaber til gennemførsel af disse.
Lider du af angst kan du også deltage i en angstgruppe, der vil give dig større viden om angst generelt, samt større indsigt i egen problematik omkring angst. Ligeledes vil dette at dele angsten med andre, samt tale om den i trygge rammer, kunne give dig følelsen af ikke at stå alene med angsten, men at der er andre, som kan have det på samme måde som én selv. Lider du af socialangst vil det ligeledes være en god træning i at være sammen med andre med støtte fra en psykolog, som ved hvor stor en udfordring det i sig selv kan være at komme ud blandt andre mennesker.
Andre specialer:
* Problemer på uddannelsen: sociale eller faglige problemer, eksamensangst, mangel på diciplin og struktur, mangel på lyst og interesse, samt tvivl om det er den rigtige uddannelse man er startet på.
* Selvværdsproblematikker: ensomhedsfølelse, modløshed, personlige grænser, at vælge til og fra, mangel på eksistensberettigelse.
* Komplekser: over udseende, særlige kendetegn, mindre handicaps eller bare følelsen af at være anderledes.
* Adfærdsproblematikker: temperament, dårlige vaner eller forskellige former for unormal adfærd.
* Misbrugsproblematikker: Alkohol, stoffer, ludomani, shopping.
* Krise/chok/traume: pludselig opstået begivenheder af negativ karakter, og som kan være både nye såvel som gamle oplevelser, der påvirker tanker, følelser og handlemønstre.
* Problemer på arbejdspladsen: mangel på arbejdsglæde i forbindelse med fyringsrunder eller andre former for nedskæringer eller mobning, chikaner, dårlig kommunikation, forventningspres (fra én selv, ægtefælle, kollegaer eller overordnede), samt andre former for fysisk eller psykisk dårligt arbejdsmiljø, der kan skabe tvivl i forhold til om man har valgt den rigtige arbejdsplads.
* Problemer i familien: skilsmisse, børneopdragelse, teenagebørn, psykisk eller fysisk sygdom blandt et eller flere familiemedlemmer, dårlig økonomi, mangel på tid til hinanden eller temaer i forbindelse med at man er en sammenbragt familie med et eller flere skilsmissebørn.
Jeg har lokaler i Skive og Skilkeborg.
Via nedenstående kalender kan du bestille den tid der passer dig, betaling foregår nemt og bekvemt med betalingskort. Betalingen trækkes ikke fra din konto før sessionen er afholdt og du kan ændre eller annullere din booking op til 24 timer før start hvis du skulle blive forhindret.
Du kan ligeledes booke en indledende gratis samtale, hvor får du lejlighed til at høre om, hvilke muligheder et forløb kan give dig. Desuden aftaler vi her nærmere, hvordan forløbet skal være.