Om Lis Petersson
www.mentaline.com/da/lispetersson1/
Coaching som sådan et vidt begreb og du kan finde definitioner i tusindvis. For mig er coaching en dialog mellem to mennesker, hvoraf den ene - nemlig dig - er i fokus.
Coaching er en alliance mellem dig og mig for at nå dit mål eller din afklaring, du har brug for.
Jeg benytter en række spørgemetoder, der kan bringe dig igennem fortrængninger og forhindringer så du får øje på nye vinkler og muligheder. På den måde kan jeg hjælpe dig med at forstå, hvad der forhindrer dig i at få det du ønsker. Og jeg gør mit yderste for at det sker på en ærlig, effektiv og fornøjelig måde.
Jeg har selv været udstationeret og har arbejdet en del med coaching af medarbejdere, der er udstationeret og oplever stress i den forbindelse. Uanset hvortil man bliver udstationeret er det uvant at være væk hjemmefra samt at arbejde og leve i en anden kultur. Men med den rette tilgang kan det sagtens komme til at fungere godt.
En coaching session på Skype kan være et godt sted at starte en udvikling eller en forandring. Vi er i tæt kontakt og dog alligevel med en vis distance. Mange betragter det som den ideelle måde at åbne sig overfor en fremmed - at man har en vis anonymitet giver frihed til at tale mere spontant og lige fra hjertet. Det er med andre ord en fantastisk mulighed for at få et puf I den rigtige retning uden at være alt for tæt på sin samtalepartner.
Jeg er medlem af ICF (International Coach Federation), certificeret ACC samme sted, arbejder under tavshedspligt og efter ICF’s etiske regler.
Det er ikke nemt at beskrive et helt menneske på bare en enkelt side. Du skal bare sende mig en privat besked. Så ringer jeg tilbage til dig!
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Se mere på www.Lifecoach.dk
Via nedenstående kalender kan du bestille den tid der passer dig, betaling foregår nemt og bekvemt med betalingskort. Betalingen trækkes ikke fra din konto før sessionen er afholdt og du kan ændre eller annullere din booking op til 24 timer før start hvis du skulle blive forhindret.
Du kan ligeledes booke en indledende gratis samtale, hvor får du lejlighed til at høre om, hvilke muligheder et forløb kan give dig. Desuden aftaler vi her nærmere, hvordan forløbet skal være.