EKSPERTRÅDGIVNING FOR LEDIGE OVER HELE LANDET
Institut for Karriereudvikling (IKU) arbejder med jobrådgivning i relation til stort set alle typer ledige og sygemeldte.
IKU har igennem årene beskæftiget sig med rekruttering, outplacement/genplacering og har brugt erfaringerne og virksomhedsnetværket fra disse områder til igennem de sidste 10 år at forestå virksomhedsrettede forløb for jobcentre (og det tidligere AF). Vi hjælper ledige i job i samarbejde med ca. 70 ud af landets 91 jobcentre inden for et bredt felt af anden aktør-opgaver.
Vi er ca. 140 medarbejdere der udelukkende arbejder med anden aktør-opgaver, ud fra vores mere end 25 kontorer. IKU er medlem af Jobrådgivernes Brancheforening og er aktiv i forskellige vigtige udvalg.
Det er vigtigt for IKU, at firmaet er kendt som en anden aktør med en klar filosofi og et stærkt koncept. IKU’s koncept tager udgangspunkt i en meget enkel sætning – og en meget stærk overbevisning: Det er bedre at være på arbejdsmarkedet, end at sidde udenfor!