| |
|
karsten siger:
11 sep 2010 | 20:32:37
Hej. Jeg har for 4-5 år siden været ramt af depression og angst. Jeg fik dengang medicin og psykologhjælp og kom nogenlunde igennem. Der er dog en ting der stadig hænger ved, og det er en form for uvirkelighedsfornemmelse. Somom jeg ikke altid er til stede og ikke kan reagere så spontant som jeg tidligere kunne. Har også svært ved at "mærke min krop". Jeg har læst engang at det har med angst at gøre, men hvad kan jeg gøre for at komme ud af "osteklokken". Det har stået på så lang tid at jeg næsten har vænnet mig til det, men nu skal det være slut!
|
|
|
|
| |
|
marlovedk siger:
13 sep 2010 | 05:51:07
Hejsa.... Et godt råd herfra. Opsøg en gestalt terapeut, og kom i stolen, det er effektivt, og meget givende. Du skal ganske enkelt ind og have bearbejdet din barndom, og de måske traumer du har haft i dit liv. Kh. Martin Zeissler
|
|
|
|
| |
|
Helle Schøsler siger:
13 sep 2010 | 21:27:08
Som jeg ser det, har du din grund eller grunde til at være ”ramt” af angst og depression. Angst og depression er symptomer på eller signalflag for at du på en eller anden måde er ramt traumatisk. Det kan være en enkeltstående hændelse eller den mere langsomme traumatisering, hvor den blandt andet krænkelser, stress og udbrændthed hører hjemme. Noget i dit liv har gjort at du var nødt til helt eller delvist at forlade dig selv, for at kunne holdt din situation ud. Det er selvbeskyttelse og det er godt, bare ikke når det fortsætter over tid og andre områder i livet. Jeg har gode erfaringer med at arbejde med mennesker som har mistet kontakten til deres krop (kender det i øvrigt også fra mig selv). Når jeg som oplevelsesorienteret psykoterapeut arbejder med mennesker som har den oplevelse som du beskriver, at have svært ved at mærke sin krop, går jeg systematisk men også kreativt og nænsomt til værks. Og det virker i form af øget deltagelse i det sociale liv. Det er i hvert fald hvad mine klienter siger. Du er velkommen til at kontakte mig (ringe eller maile), hvis du vil ha’ uddybet et eller andet. Med venlig hilsen Helle
|
|
|
|
| |
|
Nina Brændgaard siger:
14 sep 2010 | 11:22:47
Hej Karsten Der er en god grund til at du er i en osteklokke, der er noget din krop beskytter dig mod. Men det er pinefuldt at gå i og jeg forstår godt at du gerne vil ud af den. Der er en vej ud og jeg tror på at den vej er at tage kroppen med. Kroppen husker og den har på et tidspunkt i dit liv lært at beskytte dig, nogle gange bliver kroppen bare ved, selvom faren er overstået. Det kræver mod og nænsomhed at turde komme ud og jeg vil anbefale dig at få hjælp til det af en terapeut som arbejder med kroppen, er nærværende og tager det i dit tempo. Du er velkommet til at kontakte mig til en uforpligtende samtale. Mvh Nina Brændgaard
|
|
|
|
| |
|
Jakob Skytt siger:
13 okt 2010 | 21:33:50
Hej Karsten Kan godt forstå, du gerne vil ud af osteklokken! Godt, du henvender dig. I første omgang har jeg nogle afklarende spørgsmål: Du skriver, om din tidligere depression og angst, at du "kom nogenlunde igennem". Vil du uddybe dét, tak? Måske er der stadigvæk en rest af den tidligere, depressive tilstand der påvirker dig? Du må også gerne beskrive din uvirkelighedsfornemmelse lidt mere: Fx hvad du sanser, og hvilke tanker der opstår om dig selv og andre, når du mærker denne tilstand? Er det dig selv eller andre, der føles uvirkelige? Er tilstanden der altid? Bemærker andre denne tilstand? Hvilken adfærd skaber tilstanden? isolerer du dig, bliver du mere pågående eller opfører du dig sært? Var tilstanden der før du blev depressiv? Hvordan trives og fungerer du ellers? Måske har du allerede fået den vejledning, du har brug for og så kan du se bort fra spørgsmålene. MVH Jakob
|
|
|
|
| |
|
Dorte Windfeld siger:
15 okt 2010 | 00:33:22
Hej Karsten Jeg tænker på om du stadig får antidepressiv medicin? Nogle mennesker kan få denne uvirkelighedsfornemmelse af nogen af disse præperater. Følelsen af hverken at være ked af det, eller glad. Følelsen af "ikke at være" og følelsen af osteklokken som du beskriver. Jeg har hørt om enkelte der har skiftet præperat hvilket hjalp. Foruden de gode kommentarer fra de øvrig terapeuter, vil jeg også mene at en terapeut med focus på kroppen, måske ville kunne hjælpe dig. Bedste hilsner Dorte
|
|
|
|
| |
|
karsten siger:
26 okt 2010 | 09:59:12
@Helle: Det har du ret i. Jeg oplevede for 5-6 år siden noget der ramte mig meget hårdt 2 gange inden for relativt kort tid og som åbenbart endnu ikke har sluppet sig greb. @Nina: Jeg tror du har helt ret i din kommentar! @JakobS: Ja der er stadig en rest af angst. Jeg kan mærke, at jeg stadig kan tænke i "katastrofetanker". Hører jeg f. eks. en ambulance tænker jeg straks at der er nogen tæt på mig der er kommet galt afsted, selvom jeg godt ved det er noget underligt noget at tænke. Jeg har talt med flere om det og det er som sådan ikke noget andre bemærker at jeg har. Tilstanden er der dog hele tiden tror jeg - den har været der så længe efterhånden at jeg desværre har vænnet mig noget til den. Jeg synes ikke jeg isolerer mig eller opfører mig specielt sært, men der kan opstå situationer hvor jeg kommer til at tænke over klokken, når jeg taler med andre og funderer over om de bemærker det. Det kan godt "stall'e" mig lidt. @DorteW: Nej jeg får ingen medicin længere. Jeg har tidligere haft den følelse du beskriver med hverken at kunne være glad eller ked af det. Men sådan er det ikke længere. Det er "kun" osteklokken der er tilbage.
|
|
|
|
| |
|
Anni Simonsen siger:
26 okt 2010 | 14:08:44
Hej Karsten, Følelsen af uvirkelighed - eller at være i en osteklokke - kan gå to veje. Det kan handle om at føle sig "isoleret" fra omverdenen. Eller det kan føles som om man ikke er tilstede i sin egen krop. Ikke sanser livet, men blot betragter det. Jeg ved ikke hvordan det føles for dig, men hvis du gerne vil arbejde med tilstanden på egen hånd, har jeg lyst til at anbefale dig at investere i en bog som hedder "Nuets Kraft" skrevet af Eckardt Tolle. Bogen består af små øvelser i at være nærværende. At bruge alle sine sanser på en måde, som alt for mange af os glemmer eller udsætter i en almindelig hverdag. Når du går en tur - så erstat den evige indre selvsnak med korte kommentarer om hvad du ser, hører, mærker, lugter og smager. Sig inden i dig selv - "jeg ser skyerne bevæge sig hen over den blå himmel". "Jeg mærker vinden køle min kind." "Jeg hører mine egne skridt mod asfalten" osv. osv. Automatisk vil du sætte tempoen ned, og sætte sanserne på arbejde. Og dermed er du igang med at bringe din bevidsthed tilbage til din krop og dit nu. Hver gang dine tanker forsvinder et andet sted hen, så henter du dem venligt og tålmodigt tilbage til nuet. Jeg lover dig - når du har gjort det hver dag i 14 dage - bare 20 minutter fordelt over en dag - så kan du mærke din krop, dine følelser og dine tanker med en ny intensitet. God fornøjelse. Anni
|
|
|
|
| |
|
Connie Kragelund siger:
27 okt 2010 | 13:29:45
Kære Carsten Måske er du ved at være helt overvældet af svar ;-) Det, som du beskriver, lyder, som det sagtens kan være eftervirkninger af choktraumer (noget som er for hurtigt, for meget og for tidligt = overvældende). Du kan se symptomer på traumer her: http://www.selv-tillid.dk/traumeheling.htmlJeg kan anbefale SE traumeterapi. Det duer ikke til on-line sessioner, da dit nervesystem - din krop har brug for den støtte, som det er at sidde sammen med en, hvis nervesystem er i balance/ en nærværende person Du er velkommen til ringe eller skrive til mig for en uddybende snak (gratis) på 2424 8262 Bedste hilsner Connie
|
|
|
|
| |
|
jenna2006 siger:
3 jan 2012 | 23:39:52
hej carsten.. nu det godt nok længe siden du har skrevet her, men har det præcis som dig.. vil høre om dit symptom er gået væk ? hvis ja hvad hjalp, jeg kan heller ikke mærke min krop og det har stået på i 6 år snart .. er virkelig desperat for at høre om noget har hjulpet.. PÅ FORHÅND TAK.
|
|
|
|
| |
|
karsten siger:
4 jan 2012 | 10:27:53
Hej. Det er blevet bedre - men ikke væk. Nu "tænker" jeg bare ikke så meget over det længere. Jeg har gjort en masse forskelligt, så hvad der helt nøjagtigt har virket, er lidt svært at svare på. De ting jeg har gjort, som jeg vil tro har hjulpet er: Motion - også bare lange gåture. Snakke med mennesker - også selvom det ikke lige er det du umiddelbart har lyst til. Meditation & indro ro - her er mange muligheder. Jeg har lært en masse af guidede meditationer jeg har købt på cd og har læst en del Eckhart Tolle, der ret præcist kan sætte ord på de ting der er svære at forklare. Jeg har også prøvet med kranio sakral terapi. Jeg tror dét og andre massageformer også har en indvirkning. Er dit også kommet efter traumatiske oplevelser?
|
|
|
|
| |
|
Christina List siger:
4 jan 2012 | 12:52:15
I er meget velkommen til at kontakte mig for hjælp også. Læs evt mere på: www.listpsykoterapi.dk Mvh psykoterapeut Christina List
|
|
|
|
| |
|
jenna2006 siger:
4 jan 2012 | 13:00:03
Ja det tror jeg..har oplevet en masse dårlige ting..men lige præcis det symptom kom efter jeg var blevet afhængig af beroligende medicin..min læge valgte ik at give mig flere istedet for at trappe mig ud.og det gjorde at jeg fik ekstreme angstfald..og der kom det symptom..og har været der lige siden..min psykolog siger jeg lukker af i min krop..men altså jeg forstår det ik.for kan sagtens mærke følelser.græde.være sur osv..vil bare gerne have det væk..har hørt kugledyner sku være goe..men dyre :/ Hvornår mærker du dit symptom..?mit kommer når jeg sidder og ligger..men har lagt mærke til at hvis jeg får massage blir det bedre..som om man mangler noget tryghed måske.men det er tilbage igen når massagen er slut..:/ har aldrig før hørt om nogen der havde det..har i mange år troede jeg var ved at blive skør..
|
|
|
|
| |
|
karsten siger:
4 jan 2012 | 13:25:45
Mit er ikke så afhængig af om jeg f. eks. ligger eller får massage eller lignende. Det er mere sådan en konstant fornemmelse af at være inde i en klokke. Men jeg synes symptomerne bliver mindre ved at gå en lang tur og både få frisk luft og mærke blodet bevæge sig lidt hurtigere rundt i kroppen.
|
|
|
|
| |
|
jenna2006 siger:
4 jan 2012 | 13:51:04
ja sådan kan man osse forklare det, mit blver nemlig osse mindre når jeg cykler går osv, derfor jeg ikke lægger sådan mærke til det.. men hvis du så nu skal sove, har du så den afslappende følelse og sagtens kan mærke dig selv og slappe af eller har du det som mig.. vil ikke sige jeg svæver på sengen men kan ikke mærke min kropsvægt på en afslappende måde jeg kunne engang..det lidt svært at forklare...
|
|
|
|
| |
|
karsten siger:
4 jan 2012 | 18:37:56
Jeg tror godt jeg ved hvad du mener. Jeg har tidligere haft det lidt som du beskriver. Men jeg har ikke længere problemer med at sove
|
|
|
|
| |
|
jenna2006 siger:
4 jan 2012 | 19:53:21
Nåh det godt at høre.. håber snart man kan blive fri for disse symptomer.. alt held og lykke herfra ihvertfald..og tak for rådene 
|
|
|
|