| |
|
Alene79 siger:
6 okt 2011 | 09:13:49
Hej Jeg har et problem der gør at jeg næsten ikke har spist i halvanden uge, er ked af det og dybt fustreret. Jeg er en pige på 32, gift med min mand på 46. Vi har nu været gift i 9 mdr. Vi har levet sammen i godt 4 år og kendt hinanden ca 4 1/2 år. Vi har eget hus på 3. år. Derudover har vi hver især barn fra tidligere ægteskaber, som vi har samvær med hver 2. weekend. Problemet er at min mand sex chatter og flirter med andre kvinder. Det er nu 3. eller 4. gang jeg opdager det. Denne gang gik jeg i hans mobil for at finde ud af hvad han foretager sig. Jeg fandt ud af hvor han havde profiler henne. Nu har jeg selv oprettet en profil på et site og kontaktet ham for chat. For at finde ud af hvad han gør. Og han tilbød faktisk uforpligtende spontan sex. Jeg blev mildest talt chokeret. Jeg fungere slet ikke som menneske mere. Jeg lever af kaffe og cigaretter, sover næsten ikke om natten, og er rigtig bange for at miste ham. Jeg elsker ham rigtig meget og vi har det faktisk godt sammen. Jeg savner hans nærvær, omsorg og lidenskab. Jeg tør ikke konfrontere ham med det, for sidste gang der var problemer havde jeg også været i hans mobil, og han sagde at det skulle jeg bare ikke gøre igen. Hvad skal jeg gøre? Det ødelægger så meget for så mange hvis jeg siger noget. Håb fra Alene79
|
|
|
|
| |
|
Jeanni Andersen siger:
6 okt 2011 | 22:22:18
Kære Alene79 Hvis din mand tilbyder spontan sex til andre kvinder, skal du gøre op med dig selv om du vil acceptere det?. Kan du ikke acceptere det, skal du sige det og tage de konsekvenser der kommer af det. Du som person er langt mere værd, man skal ikke finde sig i den slags, hvis det gør at man føler sig ødelagt af det. Du skal tænke på dig selv og dit barn, dit barn har behov for at have en mor der er glad og kærlig. Du skal være stærk for din egen skyld. Eller??? Nogle ægteskaber er så kaldte frie ægteskaber, men har jeg ret når jeg antager at det er ikke et "frit ægteskab" på den måde du ønsker at være i. Hvordan er din og din mands eget forhold, du skriver I har det faktisk godt sammen, men du savner hans nærvær, omsorg og lidenskab og du ikke tør konfronter ham med hans foretagende. Hvorfor gør du ikke det, tror du det går væk?, hvis du ikke siger noget til ham. Mener din mand også I har det godt sammen?, hvorfor søger han så andre kvinder? Har du spurgt din mand om der er noget han savner fra dig ?, måske tør han ikke spørge dig om det og finder det nemmere at søge det andre steder. Ikke at det er rigtigt at gøre, men mange gange handler den slags om at kommunikere med hinanden, føle sig forstået og accepteret. Du skriver du er bange for at miste ham, men hvis du tænker dig om, og ser det ud fra som du føler du har det, har du ham så, når han søger andre kvinder.? Du og kun du kan gøre op med, om du kan leve i et ægteskab hvor I er mere end 2. Sommetider er de svære beslutninger, dem der gør os stærke. Hvis du har brug for at få uddybet mit svar i en session hos mig, er du meget velkommen til at kontakte mig, evt. for en gratis pre-session på 15 min. her gennem Mentaline. Mange hilsner Jeanni Andersen Happycoach.
|
|
|
|
| |
|
Susanne Rosendahl siger:
11 okt 2011 | 13:57:07
Kære Alene79 Av.. det er en der gør meget meget ondt. Og jeg forstår godt du er ked af det og frustreret. Du skriver også du elsker din mand, og at dit ønske er, at i skal være sammen resten af livet. Du ønsker også mere nærvær, omsorg og kærlighed. Dvs. at den er der kun lidt eller slet ikke. Har du talt med din mand om dit afsavn og spurgt hvad han mangler? Måske han går og savner det samme? Hvad er du allermest bange for ved, at konfrontere ham med det han foretager sig? Er det at han skal forlade dig eller at du vil blive alene? I bund og grund har han overskredet en grænse da han ikke har din accept på det han foretager sig. Du skriver også du har tjekket hans telefon. Det er jo forståeligt nok og en normal adfærd ved mistillid. Ud fra det du skriver har han misbrugt den i forhold til dig og jeres forhold. Spørgsmålet er om du vil acceptere det eller have det stoppet så du kan blive glad igen. Som jeg læser dit brev er der to områder jeg mener du bør se på. Din frygt for at miste, og resultatet af din frygt - som bidrager til at du overskrider dine egen grænser, og ender med at du mister din selvaccept. Dernæst bør du se på dit eget sexliv, og om du vil have flere ind i jeres forhold. Det kan også være du og din mand kan få talt ud om, hvad i hver i sær kunne tænke jer i jeres sexliv og hans søgen efter andre kan stoppes. Hvis du skulle få brug for yderlig uddybelse er du velkommen til at kontakte mig. Som noget nyt giver jeg første time gratis. Med venlig hilsen Susanne Rosendahl Psykoterapeut og cocah
|
|
|
|
| |
|
Alene79 siger:
11 okt 2011 | 14:30:10
Hej igen Tak for jeres gode svar. Vi har et godt sexliv, min mand og jeg. Når han er herhjemme og ikke har sin mobil på sig, lykkedes det mig også at slappe af omkring ham. Men så snart han sidder med sin mobil i hånden bliver jeg mistroisk. Og jeg har samme misto når han er på arbejde og til sport. Sidst der var problemer var for ca et halvt år siden hvor jeg havde opdaget at han havde sendt nogle lidt uheldige billeder af sig selv. Jeg konfronterede ham med det. Han vidste ikke hvorfor han gjorde det, sagde at det havde han altid gjort. Han synes ikke der var noget han savner i vores forhold eller sexliv. Han siger han føler sig heldig at have en flot ung kone der kan holde ham ung også. Han siger selv at han er nået dertil i sit liv hvor han har fundet det endelige. Alt det snakkede vi om for ca et halvt år siden. Han kunne også godt se at jeg ikke fortjente den behandling. Jeg sagde til ham at vi godt kunne prøve at skrive lidt frækt sammen hvis han havde brug for lidt lir. "Joo" siger han bare. Vi har før snakket om flere ting men han gør aldrig rigtig gjort noget ved det. Størstedelen af vores fysiske kontakt sker på mit initiativ. Han tager da også initiativ det er bare ikke så tit. Nogle dage virker han nærmest fjollet forelsket i mig, andre dage kigger han næsten ikke på mig. Jeg ved aldrig hvordan dagen bliver når han kommer hjem. Om det bliver en stille dag eller en smilende dag. Jeg ved ikke med sikkerhed om han kunne finde på at lave et sidespring eller om han har gjort det. Jeg vil bare gerne kunne stole på ham. Jeg skal også nævne at jeg i al den tid siden første gang vi havde det her problem, har været en del syg med stress symptomer. Det har så betydet at jeg nu også har mistet mit job. Jeg er lidt bange for at havne i en dyb depression.
|
|
|
|
| |
|
Jeanni Andersen siger:
11 okt 2011 | 15:11:43
Hej igen Alene79 Det er da godt at du og din mand kan tale om disse ting, samtidig har du tilbudt din mand at du godt vil "skrive frækt" til ham ,hvis det er det han har brug for, men er det "det"?. Du skriver også at størstedelen af jeres fysiske kontakt sker på dit initiativ. Ved du hvad det er din mand har brug for?, hvis I kan tale om jeres sexliv, som du siger, har du så spurgt din mand om hvad han har brug for? Tænker du mere på hvad du selv har brug for, end hvad din mand har brug for ?. Presser du ham, måske føler din mand sig presset til sex, hver gang I har fysisk kontakt. Du siger han meget sjældent tager initiativ. Er det fordi du altid kommer ham i forkøbet? Somme tider kan et sådan pres godt være årsag til at man søger andre veje, hvor man ikke føler at man bliver presset. En mand vil gerne være den der tager initiativet, men hvis initiativet hele tiden bliver taget fra en, så opgiver man og venter til næste gang, hvis så lige man ikke er oplagt, fordi man godt ved, nu skal vi snart til det igen, så ligger presset hele tiden og lurer i baggrunden og opsluger ens lyster. Jeg håber du forstår hvad jeg mener, ellers er du stadig velkommen til at kontakte mig for en uddybning. Hilsen Jeanni Andersen Happycoach
|
|
|
|
| |
|
Susanne Rosendahl siger:
13 okt 2011 | 15:36:30
Alene79 wrote: Hej igen
Tak for jeres gode svar.
Vi har et godt sexliv, min mand og jeg. Når han er herhjemme og ikke har sin mobil på sig, lykkedes det mig også at slappe af omkring ham. Men så snart han sidder med sin mobil i hånden bliver jeg mistroisk. Og jeg har samme misto når han er på arbejde og til sport.
Sidst der var problemer var for ca et halvt år siden hvor jeg havde opdaget at han havde sendt nogle lidt uheldige billeder af sig selv. Jeg konfronterede ham med det. Han vidste ikke hvorfor han gjorde det, sagde at det havde han altid gjort. Han synes ikke der var noget han savner i vores forhold eller sexliv. Han siger han føler sig heldig at have en flot ung kone der kan holde ham ung også. Han siger selv at han er nået dertil i sit liv hvor han har fundet det endelige. Alt det snakkede vi om for ca et halvt år siden. Han kunne også godt se at jeg ikke fortjente den behandling. Jeg sagde til ham at vi godt kunne prøve at skrive lidt frækt sammen hvis han havde brug for lidt lir. "Joo" siger han bare.
Vi har før snakket om flere ting men han gør aldrig rigtig gjort noget ved det. Størstedelen af vores fysiske kontakt sker på mit initiativ. Han tager da også initiativ det er bare ikke så tit. Nogle dage virker han nærmest fjollet forelsket i mig, andre dage kigger han næsten ikke på mig. Jeg ved aldrig hvordan dagen bliver når han kommer hjem. Om det bliver en stille dag eller en smilende dag.
Jeg ved ikke med sikkerhed om han kunne finde på at lave et sidespring eller om han har gjort det. Jeg vil bare gerne kunne stole på ham.
Jeg skal også nævne at jeg i al den tid siden første gang vi havde det her problem, har været en del syg med stress symptomer. Det har så betydet at jeg nu også har mistet mit job. Jeg er lidt bange for at havne i en dyb depression.
|
|
|
|
| |
|
mitliv_2 siger:
14 okt 2011 | 08:06:02
Kære Alene79, For over et år siden forlod jeg et næsten 10-årigt forhold hvoraf vi havde været gift i næsten 7 år. Min eksmand var afhængig af sex, af den stimuli andre kvinder kunne give ham. Hans lyster udviklede sig til betalingssessioner på webcam, og i et desperat forsøg på at bakke op om ham og måske hjælpe ham, blev jeg trukket ud i ekstremer jeg i dag ikke helt kan tilgive mig selv for. Han endte med at gøre noget fysisk ud af det og derefter sige at jeg havde givet ham lov. Mit tilfælde er ekstremt og min grund til at dele den med dig er ret simpel: Hvis din mand gemmer ting for dig, som han ved du ikke vil bryde dig om, er der en manglende respekt for dig. Måske berettiger han det for sig selv, og chancen for at du kan tie det ihjel, er MEGET lille. Jeg gik alt, alt for sent. Forhåbentligt behøver du ikke at gå, men du skal fandme tage dig selv alvorligt!! Han træder på dig - ubevidst eller bevidst. Snak med en af de dejlige mennesker, der har tilbudt dig hjælp. Du må også gerne kontakte mig, hvis du vil. Jeg har kun erfaring og skal selv i terapi nu 
|
|
|
|
| |
|
kunstnerisk siger:
14 okt 2011 | 09:44:03
Et er kærlighed andet er afhængighed og angsten for at miste. Er man i den tro at man intet er værd, kan man næsten heller ikke tro andet end at der måske ikke venter bedre end det man er i. Det må være tid at spørge sig selv om, hvoraf den holdning stammer. Man lader et andet menneske styre ens eget liv, når man sætter sig selv i den position. Mennesker som formår at holde en´selv fast i det mønster, dækker deres helt eget behov. Det fantastiske er at et menneske som har den adfærd, ofte i virkeligheden selv har det svært med tilknytning, fordi de i bund og grund selv er bange for at miste. Kom ud af det der, gør dig selv den tjeneste, du lyder ikke lykkelig, har du ikke fortjent det? Mist aldrig dig selv. En kvinde som lader sig underlægge en mand, mister evnen til at lære ham at elske. Du skal ud at vokse, vokse dig stærk, stærk på den måde at du lærer dig selv at du har rigtig meget at byde på, find ud af dine mekanismer, hvorfor du gør som du gør.. Det er en hård lektie, du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får, men til gengæld kan du jo ikke vide om det du får ikke er bedre end det du er i nu... De kærligste hilsner Jette
|
|
|
|
| |
|
Alene79 siger:
14 okt 2011 | 10:07:12
Kære jer Jette, du beskriver min person som har du kendt mig hele mit liv. Alle jeres gode svar har gjort at jeg nu har besluttet at opsøge en psykolog. Jeg har aldrig haft det godt med at tale om mig selv. Hvis nogen har sagt noget positivt om min person bliver jeg da glad. Men jeg tror aldrig 100% på det de siger. Det har jeg aldrig gjort. I mine forhold har jeg aldrig sagt hvad jeg vil have og ikke have, når der er ting jeg er utilfreds med. Jeg har for det meste bare holdt min mund. Jeg kender jo godt alle teorierne omkring alt det man som menneske har ret til og ikke ret til. Hvad man ikke skal finde sig i. Men jeg mister modet når det skal føres ud i praksis. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke tør. Sådan har det altid været, jeg ved bare ikke hvorfor. Det varmer rigtig meget at I alle skriver til mig som I gør. Det er lige så jeg begynder at græde. Jeg har nok lidt svært ved at tage imod jeres dejlige omsorg. Jeres svar og råd betyder rigtig meget, da jeg ikke har nogle at tale med. En fortrolig veninde har jeg aldrig haft, de har altid på et tidspunkt holdt op med at svare mig. Jeg har egentlig kun min mor, der ikke rigtig høre efter. Hun taler kun om sig selv og sine problemer. Jeg savner sådan en fortrolig at kunne sparre med.
|
|
|
|
| |
|
kunstnerisk siger:
14 okt 2011 | 10:32:15
Du er velkommen til at skrive til mig på kunstnerisk2@hotmail.com De bedste hilsner Jette 
|
|
|
|
| |
|
kunstnerisk siger:
14 okt 2011 | 10:35:05
Man er for alt i verden den eneste som kan tage sine egne beslutninger, og som skal tage sine egne beslutninger. Gøre det til sin egen hjertesag, tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Men en mavepuster som jeg kalder det, hvor man måske virkeligt får stof til eftertanke, kan få en´selv til at åbne øjnene for det der sker, eller i det mindste tage det med i sine overvejelser... Hvordan er det lige mit liv ser ud? Jeg ved du kan gøre det, jeg gjorde det... ikke som dit forløb, men på en anden måde... og husk du får aldrig mere end du kan klare.. uanset hvor svært det lige ser ud, så er der altid lys på den anden side... go for it gå og ud lev resten af dit liv, tag hul på det, og tro på at verden venter derude, er det ikke spændende? Du skal finde din egen sti, men alle veje fører til Rom... Kh Jette
|
|
|
|
| |
|
Christina List siger:
14 okt 2011 | 13:55:51
Kære alene79 Hvor kan jeg godt forstå din angst for at miste og alle dine følelser efter at have fundet ud alt det. Sikke et chok at få, og det er så svært når man stadig elsker så meget og ikke er følelsesmæssig færdig med det andet menneske. Det er sjældent at et par kan udvikle sig sammen og hver for sig i et forhold hele livet. Det kræver arbejde og rigtig gode redskaber, for at opnå et sådan forhold med lykke, tryghed og kærlighed. Tit fordi man ikke får kommunikeret ud hvad man gerne vil have dækket at behov...og man ændrer sig jo gennem livet, ligeledes gør ens behov. Så glider man lidt fra hinanden og en af parterne kommer til at søge andre steder desværre... Heldigvis kan man få hjælp til at komme på rette vej igen, og det vil jeg evt. foreslå at du tager initiativ til. Held og lykke til. Mvh Christina
|
|
|
|