Edef siger:
14 aug 2011 | 18:02:43
Hej,
Jeg er en fyr på 21 år og har en kæreste på 20. Til at starte med kan jeg fortælle, at der er tale om et langdistanceforhold, da hun kommer fra og er bosat i England. Dette er ikke problemet, selvom jeg vil tro det tilføjer til det.
Før vi mødtes har min kæreste haft flere forhold, men hendes første seksuelle partner var fyren før mig. Det havde været et ret hårdt forhold, da han ikke var nem at komme ud af det med, og da han slog op med hende var hun ødelagt over det (alt dette har hun fortalt mig, fordi jeg var dum nok til at spørge mere ind til det, selvom jeg egentlig ikke ville vide de). Det var et halvt år før hun mødte mig, og selv da vi mødtes og fandt ud af, at der nok var mere i det end bare venskab, sagde hun up front, at hun stadig ikke var ovre hvad der var sket. Men vi prøvede alligevel, og det er jeg meget glad for, da jeg elsker hende meget højt. Hun har også samtidig senere fortalt, at jeg hjalp hende over det, da jeg behandlede hende ordentligt i modsætning til ham.
Min kæreste er absolut ikke den flirty type, hun gør dybest set aldrig noget der får mig til at tvivle på, om hun vil det her forhold ligeså meget som jeg. Vi har været sammen et godt stykke tid nu, og vi har endog snakket om ægteskab og børn. Det sidste jeg vil er at ødelægge vores forhold.
Men problemet er vel simpel jalousi. Og det er bare blevet værre og værre, især efter jeg spurgte mere ind til deres forhold. Det burde jeg ikke have gjort. Det er for så vidt ikke det at hun har haft sex der generer mig, det er mere tanken om at hun har været så tæt og intim med en anden. Tanken om at hun har været forelsket i ham, nok til at han har været den første. Tanken om at andre har set, hvad der kun er for mig at se. Jeg ved at hun aldrig ville være mig utro, men jeg får hele tiden de her tanker. Hver gang jeg tænker på hende, og situationer jeg har oplevet sammen med hende, ser jeg en anden i mit sted. Og det får det til at føles som om hele min verden er ved at falde sammen.
Det værste er, at det også er dybt hyklerisk, da jeg også har været i andre forhold. Men ingen af dem har været nær så fantastiske som dette, og jeg har ikke haft den slags problemer her i de andre forhold.
Jeg har snakket det igennem med hende, og hun forstår mig, da hun selv kan føle noget lignende mht. mine tidligere forhold. Men for hende handler det mest om ideen om, at jeg har sex med andre. For mig handler det mere om, at hun har været forelsket i en anden, og givet sig hen til ham, og drømt om en fremtid med ham. Tanker om at hun har "elsket" med ham, har været tændt af ham og så videre. Sådan har jeg ikke haft det i mine tidligere forhold. De har vel handlet mere om sex end om kærlighed.
Et andet problem er nok, at jeg har ret lavt selvværd i forvejen, men problemet er ikke at jeg er bange for at hun vender tilbage til ham eller lignende. Det er simpelthen bare de her tanker, der føles som rent selvpineri. Og jeg vil ikke have hende til at føle sig skyldig for dem, for hun har jo absolute ikke gjort noget galt. Jeg håber I kan hjælpe mig, for jeg vil virkelig ikke ødelægge mit forhold med de her fæle tanker.