hvad er virkeligt og hvad er ikke ?? nu rapler det
Gratis Pre-Session
Få en GRATIS Pre-Session hos nedenstående ledige terapeuter/coaches.
| |
|
boegballe siger:
22 jul 2011 | 02:24:31
hej .
ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det hele men jeg vil prøve med begyndelsen vil dog star te med at sige at jeg vil være 100 % anonym da kommunen intet må vide da jeg elles mister mine børn omgåneden
I 2007 blev vi mælt til kommunen for omsogsvigt af vores børn af min mands familie . vi havde sag kørene med kommunen og efter ca 2 måneder lukkede de sagen igen med udsag om at alt var i orden . der går så 14 dage så ligger der igen en amæltse fra min mands familie og sagen bliver taget op igen . ments sagen køre begynder jeg at få det mega dårligt . bare der er det minste tager jeg min bil og køre , " som jeg kalte det dengang døds kørelse hvilkelt vil sige at jeg kørte med 150 km ud af små veje " jeg begynte at høre biler der kom ind i gårds pladsen uden at der var nogle
jeg var nu mega bange for min mands famile hvilklet rasulte i at en dag da min mand svoger kom ind i gårds pladsen tog jeg mit gevær og tugte ham med det .
min mand begynte i alkohold behanling og jeg tog med ham der til . hende vi snakkede med var mega flink så jeg fortalte hende at jeg havde det skidt. hun sendte mig til læge og jeg kom i behanling med hexal piller .
dem har jeg taget lig siden
og det blev lidt beder
i 2009 flyttede vi og alt gik rigtig godt
jeg kørte galt den 23-november 2009 i lastbil og lå fast klemt i 3 timer jeg kan næsten intet husk
jeg var sygmælt i næsten et år og startede så igen med at køre lastbil og alt var faktisk helt godt havde lidt ondt i mine ben af og til
jeg bliver i december tilbudt at køre med fyrværkeri hvilkelt jeg sige ja til
jeg bor i lastbilen i en uge og kommer hjem for at holde weekent min mand har i ugen haft alvorlig problemmer med kommunen og de vil hente børne om onsdagen .
jeg ved ikke hvad der sker men jeg kan ikke rigtig huske så meget . andet end at jeg går fulstendig fra den
jeg ved ikke helt hvordan men jeg mælder mig syg fra arbejde og får lov at beholde mine børn
efter det har jeg flere gang drømt om at kommunen kom og tog mine børn . ved ikke helt om jeg kan kalde det drømme da jeg er lys vågen når det er
" der kommer 5-6 politi biler og kommune dammen de holder mig mends de slæber af med mine børn min børn råber og skrige og græder "
ved godt det ikke er virkeligt.
En dag kommer kommunen på uamelt besøg. og jeg går helt op i en spis
vi bliver ind kalt til møde på kommunen og derfor jeg af vide af dem at hvis jeg lider af derperstione kan de fjerne børnen her og nu .
jeg tager til læge og hun tager testen og den viser at jeg ikke lider af derpistion mere .
så alt er jo godt . på parpir !
sagen er bare at jeg har det a lort til . jeg føgler mig lidt som en robot står op giver børne morgen mad sender dem i skole " børne er 6 og 9 år " går hen til min computer og ser film . når min mand kommer hjem køre vi ud og henter børne laver aftens mad lægger børne i seng og sætter mig ved computen
græder over ingen ting " kun når ingen ser det "
har lært mig selv at når jeg er sammen med andre så bare smil og se glad ud . for smiler du så er alting godt
jeg til føjer nu et brev jeg har skrevet til mig selv når jeg har det verst
Hej jeg 30 år er gift og har 2 børn
Jeg er anmeldt for omsorgssvigt af mine børn og skal nu have for taget en forældre evne undersøgelse .
mit problem er at jeg lider af desperation. Og at jeg følger angst . jeg vil så gerne gøre alt for mine børn . men jeg har så mange spørgsmål, og jeg er så bange for dem.
Ved ikke helt hvordan jeg forklare det men skriver det lige ud
Har været til samtale og de siger at de fjerner mine børn hvis jeg nægter at de må komme i mit hjem
problemet er at jeg er så mega bange for dem, jeg sagde til dem at jeg gerne vil have psykologhjælp . men de sagde til mig at hvis jeg er psykisk syg fjerner de mine børn her og nu , og at jeg ikke må modtage psykolog hjælp kan det virkelig passe at man ikke må få hjælp .
jeg må gerne have dem hvis jeg kan bevise overfor dem at jeg ikke er syg .
jeg vil så gerne have hjælp jeg elsker mine børn så mega højt og kan ikke leve uden dem , eneste grund til at jeg lever er at jeg har dem . den dag de tager dem
tager jeg mit ejet liv .
jeg har siddet og grædt de sidste 4 timer
jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op
jeg kan ikke sove mere , når jeg forsøger se jeg den ene gang efter den anden at de kommer og tager mine børn og de græder og græder og skriger at de vil være ved mor og far
vil så gerne have hjælp .
ved godt at vi har problemmer her hjemme og vil gerne have hjælp til det også
men jeg er så bange- pless hjælp mig kan ikke mere de vil på besøg 2 gange ugeligt og jeg skal vise at jeg er en god mor, men det kan jeg jo ikke vise når jeg er ved at dø af skræk
Men at jeg har det skidt er som jeg ser det hvad det er men vil siger at nu holder jeg snart ikke til mere
igår den 20skulle vi have haft børn penge men kommunen havde taget dem fordi at den fri plads som kommunen havdet lovet til min børn i SFO ikke var betalt så derfor havde vi nu ingen penge og havde elles planlagt at vi skulle på markede i dag .
her i dage den 21/7 som jeg har oplevet det
kørte vi ud til en ven for at låne penge da vi kom hjem var kommune dammen her hun sad i sofaen og jeg var rasene på hende . hun gik derefter ud på tressen og sagde at nu var det hele i orden vi ville få børnepengen den 28 og intil da kunne vil låne dem i banken . jeg går ind til min computer . og sender da vi skal spise begynder jeg at undre mig over at hvorfor jeg ikke har tømt askebæret for jeg søger altid for at de er tomme når kommunen kommer . jeg ved ikke helt hvordan men jeg får på en eller anden måde spugt om hvad kommune damen sagde da hun var her fordi jeg ikke kan huske det "
der til svare min mand at hun ikke har været her at jeg kun har snakket i telefon med hende
nu sider jeg her og spekuler på hvor meget af alting der er rigtig og hvad der ikke er
tog lige Goldbergs depressionstest
den siger 66
sjovt nok skriver de at derpristion er en sygdom og at man kan blive rask
den tror jeg bare ikke på mere
og hvad mere onsvagt er at når jeg overvejer hvordan så tør jeg ikke for tænk nu hvis der er liv efter døden
ved efter hånden verken til eller fra
håber i kan hjælpe mig men kun hvis i kan gøre det 100 % anonym
ved godt at man siger at dem der truger med det aldrig gør det men er aldså ikke så sikker mere for helt ærligt så er jeg aldså bange for at en dag når jeg er fra den at jeg gør det
hilsen den bange
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Post quick reply:
|
|