DenGravide siger:
12 maj 2011 | 12:58:52
Hej.
Jeg er gravid i 3. måned og har haft en rigtig hård start med kvalme, opkast, væskemangel og manglende energi.
Alt dette har nu ført til en mindre depression (ifølge den psykolog jeg lige er startet hos).
Psykologen mener at det bedste for mig vil være at få noget antidepressiv medicin og gav mig egentlig ikke nogle gode råd til hvordan jeg skal komme ud af denne onde cirkel jeg er i, med negative tanker og alt for meget bekymring.
Jeg har svært ved at overskue at skulle på arbejde, men samtidig har jeg meget svært ved at være alene hjemme, da jeg ikke kan tage mig sammen til at lave noget. Det meste af dagen går derfor med at sove, fordi det er det nemmeste.
Kan i give mig nogle gode råd til hvordan jeg hjælper mig selv ud af dette uden at skulle tage nogen former for medicin?
Hilsen den næsten opgivende.