Seksuelt overgreb

9 mar 2011 | 13:38:42 Så er jeg på banen igen med et andet spørgsmål

Dette handler om nogle dårlige oplevelser jeg har haft med en eks kæreste da jeg var 15 år. Jeg er i tvivl om der er tale om et seksuelt overgreb og om der er nogen hjælp at hente. Jeg er startet i gruppetarapi for nogle andre problemer, men jeg føler at det er for intimt og svært at tage dette op i terapien og jeg tror at jeg kunne have gavn af at snakke med en terapeut individuelt.

Manden det hele drejer sig om mødte jeg på nettet da jeg var 15 år - han var selv 23. Først snakkede vi bare i telefon sammen (og allerede her begyndte han at snakke rigtig meget om sex), men efter nogle måneder fik han presset mig til at mødes, og kort efter blev vi kærester.

I starten havde vi ikke sex, men han lokkede, pressede, manipulerede mig og truede med at gå fra mig, så til sidst overgav jeg mig og havde sex med ham. Det skete nogle gange, måske 10-15 gange, og var nogle meget ubehagelige oplevelser da han intet gjorde for at jeg skulle føle mig tryg og for at det skulle være godt for mig, desuden gjorde det altid meget ondt på mig. Jeg ville allerhelst slippe for at have sex med ham, men samtidig ville jeg gerne være hans kæreste og han blev ved med at presse mig mere og mere.

Han var slem til at overhøre mine protester og pressede mig til at gøre som han ville, han har fx. åbnet bukserne og presset mit hoved ned for at få oralsex mens jeg prøvede at overbevise ham om at jeg ikke ville. Flere gange har jeg under samlejet sagt stop fordi det gjorde ondt og jeg var bange. Dette har han overhørt og fortsat samtidig med at han prøvede at overtale/presse mig til at fortsætte.

Han har også nogle gange sagt at vi havde lavet en aftale om at have sex (hvilket vi ikke havde) og derfor blev jeg nødt til at gøre det. Hvis vi/han opgave fordi det gjorde ondt, blev han meget sur og smed mig ud. Jeg har siden hen haft det svært seksuelt og har tidligere oplevet angstanfald i den forbindelse. Nu er det 10 år siden, og jeg har det okay, men jeg føler at jeg har brug for at arbejde med det, og jeg har stadig problemer og tanker omkring min eks. Jeg har aldrig snakket med nogen om det før.

Men er det et seksuelt overgreb jeg har været udsat for eller bare en dårlig oplevelse? Og er der hjælp at hente efter så lang tid? Jeg har altid været i tvivl om det der skete virkelig var så slemt eller om det bare var noget jeg bildte mig ind eller at jeg overreagerede, og jeg har tanker om at jeg skulle have været bedre til at sige fra og at det derfor var min skyld at det skete. Jeg har ikke før tænkt på det som et seksuelt overgreb, men har prøvet at bagetalliserer det lige siden. Men nu er jeg kommet i tvivl.

Kan jeg godt få en henvisning til en psykolog fra lægen på denne baggrund? Eller skal der mere til at man får en lægerklæring?

Mvh Vanilla_pigen

14 mar 2011 | 19:30:48 Hej Vanilla_pigen

Du skriver ikke noget om din alder, men jeg er enig med Laila I om, at det aldrig er for sent at få bearbejdet traumer. Og du har ret i, at du vil have lignende problemer fremover, hvis du ikke får set på, hvad det er der gør at du handler som du gør og lader andre overskride dine grænser.
Sex er stærke kræfter i os, og det kan være vanskeligt at skelne mellem vores egen lyst og hvornår det er andre behov. Det er bare meget vigtigt at lære sine egne behov og grænser, uanset hvordan og hvad vi har af seksuelle lyster og behov.
Jeg har selv haft en del unge piger i min klinik til terapi og coaching, og du skal være velkommen. Håber du får gjort mere end blot at skrive her :o)

Kærlig hilsen Henriete Thomsen
NLP terapeut, Coach og sygeplejerske

17 mar 2011 | 11:08:09 Tak for jeres svar!

Jeg er glad for at i mener jeg kan få det bedre. Jeg har meget svært ved ikke at kunne sætte ord på hvad der er sket. Om det er et overgreb eller ligefrem voldtægt, eller slet ingen ting. Det gør det ekstra svært at tale om.

Jeg har svært ved at snakke med min læge om sådanne problematikker, da hun ikke virker så god på det område. Hun får næsten en til at føle sig som en samfundsnasser fordi man gerne vil have en henvisning til en psykolog. Så jeg vil kun opsøge min læge hvis der er en reel chance for at jeg får den lægeerklæring.

Det gør ikke noget at jeg kommer til at vente på at komme i behanling da jeg pt. går i et gruppeforløb hvor de anbefaler at man ikke får hjælp andre steder end der. Og det kan være at min økonomiske situation ser bedre ud når jeg er færdig med terapien.

Nu ved jeg i hvert fald at jeg kan henvende mig til en af jer hvis jeg ikke kan få lægeerklæringen

Jeg er forresten 25 år, så det er 10 år siden.

Mvh Vanilla_pigen