Laila Ipsen siger:
4 feb 2011 | 19:25:17
Hej Pete
Hvilken uddannelse er du ved at tage?? Jeg kan oplyse dig at det er super normalt at have præstationsangst når man går fra at have studeret til at skulle ud i "det virkelige liv"!
Jeg er helt enig med Jakob Skytt i at du skal have skabt noget ro. Jeg kan tilføje at det også er super vigtigt at du får skabt rum og mulighed for at sove!!! Søvn er det som restituerer dig bedst!! Jeg kan i den forbindelse give dig fire råd:
1. Du skal gøre din verden lille. Det vil sige at du skal isolere dig lidt fra omverdenen, bare gå og tulle rundt med dig selv, ikke hele tiden svare på mails m.v. og undlade og deltage i så meget socialt. (Dette er blot en overgang at dette er nødvendigt!!)
2. Du skal lave ting som giver dig næring og dermed glæde. Lav noget som gør dig glad og noget hvor du kan nyde. Eksempelvis et langt bad, fodbad, drik en kvalitets kop kaffe eller andet!!
3. Du skal sove. Og det er naturligvis et problem når du har problemer med at sove. Du må således drosle ned. Læg dig om eftermiddagen og se lidt fjernsyn, slap af, begynd at øv dig i at få en lille middagslur etc.
4. For at hjælpe dig med at sove kan du prøve med noget beroligende musik til at falde i søvn på. Niels Eje har lavet noget musik som er specielt designet til netop dette - du får nemmere ved at falde i søvn og du sover bedre. Du bliver naturligvis nødt til at holde fast i musikken og/eller hvilen i et godt stykke tid (1-2 måneder) før end du kan sige om det er noget der virker for dig eller ej.
Det kan også være at du har brug for medicin, men det kan jeg eller andre ikke afgøre med mindre jeg/de lige får talt med dig, og selv da bliver jeg nødt til at sende dig videre til en psykiater og/eller læge.
Jeg håber du kan bruge ovenstående!!
Med venlig hilsen
Laila Ipsen
psykolog